B2B Login 0 Kurv
Tilføjet til kurv
    You have items in your cart
    You have 1 item in your cart
    Total
    Videre Fortsæt shopping

    Style News

    Hvornår skal du vælge kvalitet frem for kvantitet - og omvendt?

    Hvornår skal du vælge kvalitet frem for kvantitet - og omvendt?

     
    Vi er glade for det gode tilbud 
    Rigtig mange af os har svært ved at stå for, når butikkerne reklamerer med gule prismærker –udsalg – knaldtilbud – ”vanvittige priser”. Det kan drage os som børn til en slikbutik. Sommetider tænker vi knap nok på, om vi overhovedet har brug for denne nye trøje eller de her par sneakers – vi ser bare tilbuddet og bliver fanget. Den gode handel holder altid... Eller hvad?
     
    Hvad er egentlig den bedste investering i det lange løb?
    Ofte kan man ikke komme uden om, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet, og derfor er der nok også noget om, at kvalitet frem for kvantitet er en langsigtet bedre investering i mange henseender. Holdbarheden på de billige varer og glæden ved dem holder ofte ikke så længe som for nogle rigtige kvalitetsvarer, så i mange tilfælde kan det helt sikkert betale sig at spare op og vente, til man har pengene til de få gode varer i stedet for at foretage mange små køb af varer i ringere kvalitet.   
     
    Her må kvantiteten gerne tage over 
    For visse beklædningsstykker i garderoben kan det være mindre vigtigt at spare på mængde. Det gælder fx for t-shirts, underbukser og strømper. Dem kan man aldrig få nok af, for det er dem, man bruger hele tiden. Kender du det, at strømperne med tiden på mystisk vis mister deres makkere? Bunken af gamle t-shirts, man aldrig rigtig får brugt, hober sig op i forhold til de nye t-shirts, og slidte underbukser er bare ikke hverken komfortable eller charmerende, vel? Her må jævnligt fyldes op. Det kan være godt nok lige at gå bunken af t-shirts, strømper og underbukser igennem engang i mellem for at sortere de gamle fra og gøre plads til nye – uden at ruinere sig selv.
     
    Formelt tøj kalder på høj kvalitet
    Fremtoning og førstehåndsindtryk har altid stor betydning i mødet med andre mennesker, og her spiller tøjet en stor rolle. En formel beklædning som fx et jakkesæt giver en helt særlig udstråling. Det kan booste hele dit udtryk, hvis vel at mærke det klæder dig.
    Bestemte jobs og nogle særlige lejligheder lægger op til, at der suites op, og uanset konteksten er det en uskreven regel, at vil man gå med jakkesæt og skjorte, så skal det gøres ordentligt. Ingen har lyst til at ligne en konfirmand i et sæt, der ikke sidder helt, som det skal. Så i hvert fald i tilfældet med jakkesættet som et eksempel på en formel type beklædning må det siges, at kvalitet bør vælges over kvantitet. Hellere eje ét eller to lækre jakkesæt end 10 i en middelmådig til ringe kvalitet, som ikke gør noget særligt godt for dit look.
     
    Kvalitet i pasformen er nr. 1
    Én ting er sikker: Uanset hvor smuk en jakke, hvor lækker en skjorte eller hvor fede et par jeans, du har på, gør det dig ikke noget godt, hvis det ikke passer optimalt til din krop. Kvaliteten i pasformen må altså altid komme endnu før kvaliteten i materialerne og designet. Det gælder for såvel tøj til små - som tøj til store mænd.
    På mange måder i forhold til indholdet i klædeskabet må man altså sige, at den gode gamle saying om at ’less is more’ passer. HVIS ’less’ vel at mærke har en lækker kvalitet.